Økonomisk udvikling - med og uden penge.

Det er mig en kilde til irritation er den religiøse tolkning af fortiden, som archæologer og historikere altid forfalder til når de skal forklare noget, de ikke har en stand forskid på. Som alle skolelærere er de mere en hindring end en hjælp.

Lidt basal økonomisk teori giver et langt højere niveau af viden.

Hvis vi starter i den tidlige stenalder, så kan flint som demonstreret af jPhil Harding med relativ lethed formes til et skærende værktøj 2:45
Uden tvivl er sådan en håndøkse snildt en bedre middag værd mellem venner.?
Læg mærke til ligheden med den traditionelle kvindekniv på Grønland. I vore dage lavet af stål, der er nemmere at skærpe.
Men læg mærke til forskellen i betegnelse mellem Vest- og Østgrønlandsk:

Greenlandic (Western Greenlandic Inuit language) ulu sgl. pluralis ulut
Tunumiisut (East Greenlandic Inuit Language) sakiaq ~ saakiq

Det østgrønlandske ord for kvindekniv er et helt andet. Det tyder på, at Østgrønland er et isolat, når man end ikke kan være enig om så basalt et ord.
En af de indikatorer er, at Baskisk, som man ikke kan finde nogen forbindelse til andre sprog. På baskisk er ordet for kniv og sten det samme.
(noget jeg blev opmærksom på, mens jeg skrev dette).

Flintarbejde fortsætter landt ind i bronzealdren: Enten i form af simple flækker til ad hoc brug eller overomhyggeligt som Hindsgavldolken på 100 kr. sedlen.

Der er ikke en fis guddommeligt i det. Sagen er, at i Danmark er der ikke nogen forekomst af kobber. Derfor har kobber været dyrt, da det skulle importeres. Så man måtte klare sig med hvad man havde for hånden. At kobber var foretrukket ses af at Hindsgavl-dolken er formet som en bronze-dolk. Med snilde kan man klare sig med mindre egnet råvare; men arbejdsindsatsen (og kassasionen) har være umådeligt større.

Sker der et teknologisk fremskridt. 34:20.

En ting er, at man laver decideret minedrift for at fremskaffe råvaren. Stenalderen holdt ikke op, fordi man løb tør for sten; men når prisen (dvs. bytteforholdet i aktuel tuskhandel) blev høj nok...
Phil Harding og Francis Pryor fra Time team demonstrer forskellen.
Den slebne økse er et klart bedre stykke værktøj, der forbedrer produktiviteten i skovhugst ganske betydeligt.
Man har eksempler på eksport af slebne økser fra Skotland til Nordirland. Problemet er - økonomisk set - hvad modydelsen var?

Historisk kobber udvinding.

Sagen er bare at udsmeltning fra kobber malm kræver lige dele trækul og malm. Her taler vi VÆGT: 100 kg malm til 100 kilogram trækul. Som følge heraf vil kobberproduktion finde sted, Hvor der er rigelig adgang til brændsel - fordi kobbermalm er rimeligt almindeligt. Man vil så udvinde kobber indtil resultatet af smeltning ikke er lønsomt ifht. til arbejdet med skovning og trækul produktion.

Undtagen i Danmark.

Hvilket rejser spørgsmålet, hvad byttede man med?