Hvad er det jubelidioterne tager så grusomt fejl af?

Basalt set er bakteriehjernerne i Dansk Folkeparti på samme kloakmæssige erkendelsesniveau som de nazistiske, narkohandlende skolelærere i SF/Enhedslisten.

Det basale er, at bakteriehjernerne er fast overbevist om, at nationaløkonomi er et nulsumsspil: Dvs. det, der går fra den ene går til den anden; men at den samlede rigdom er konstant. Det er manifest IKKE tilfældet.

Tværtimod: Når skolelærerne stjæler fra deres omgivelser ved at nedværdige, ydmyge og ødelægge - fortrinsvis de bedre begavede - så gør de kun skade. Det bliver til at taberne rager ting til sig, som de ikke har brug for eller kan anvende.

Det var typisk det, vi så i Sovjet og Østeuropa: En stadig forringelse ifht. udgangspunktet. Vi ser det med 6. klasser, der ikke kan gange eller dividere - ikke at det i sig selv er noget særligt; men den ødelæggelse af børns liv sker udelukkende, fordi den elendige kræftknude bag kateteret i SS-uniformen fortsat skal trække vejret.

En økonomi er ikke udelukkende - og kun i begrænset omfang - om at opnå stordriftsfordele. Hvis det var tilfældet, så var den amerikanske bilindustri verden mest succesfulde - spørg i Detroit, hvor godt, de synes, det går? Nej, vel? Det er Trumpetister på samme måde som Tulletåben er tumpist.

En økonomi går på en stadig produktivitetsforbedring. Det er ikke noget, der går hurtigt i en samlet økonomi - det går med en hastighed på mellem 1 til 2 procent om året - når det går stærkt. Romerriget klarede sig i adskillige hundrede år på den initiale konkurrencemæssige fordel som en bedre organisation gav. Reelt tog romerne intet fra de samfund, de besatte - intet - tværtimod.
Hvad romerne ikke gjorde: De udviklede sig ikke teknologisk fra det stade som Julius Cæsar kom med. Det eneste romerne opfandt var beton.

Fordelingspolitisk er rente et spørgsmål om at kompensere for udskudt forbrug, således at den tidsmæssige forskydning af forbruget er umagen værd. Det er spørgsmålet om aflønningen af produktions faktorerne. Landbrugsland er ikke en produktionsfaktor i den forstand. Landbrugsland er i allerhøjeste grad en variabel. Se bare, hvad aflønningen af Midtvesten i USA har kostet - ingenting: Man forærede land væk!

Det er helt, helt fundamentale økonomiske kendsgerninger og sammenhænge, der bliver ignoreret.