Deutsches Panzermuseum.

af Thomas Tors Dec 20, 2018 8:14 pm

En diskussion på et plan, som man ikke kunne håbe på med den danske hær.

Der er ikke noget, der hedder et Wunderwaffe. F.eks. en kampvogn vil blive så tung og uhåndterlig, at den for praktiske formål blive ubevægelig. Den er ubevægelig, dels fordi veje og jernbaner (og broer) ikke kan håndtere dem, dels fordi den kræver så vanvittig meget brændsel - på steder, hvor der ikke er benzintanke og den kræver meget tung ammunition at genladning bliver et problem - at få den ammunition igennem pløret af massive artilleriangreb.
Det middelsvære på hjul er afsindigt hurtigt på landevej - hvorfor læsse dem på jernbanevogne (så skal de jo bare derfra igen)? De har dels rækkevidde inden de skal tankes. Dels kan de bruge alle veje - også de mindre - (ikke optimalt; men en hel del bedre end alternativet - så fremrykkevejene ikke bliver helt så indskrænkede og forudsigelige.
Render de ind i tunge kampvogne i forberedte stillinger, ja kommer de ganske alvorligt til skade - så det skal man lade være med.
Omfordelingen af våbnene har egentlig været ganske fornuftig - kampvognene har principielt været delt ud til de andre allierede, som er tættere på fjenden - og dermed er de blevet fordelt langs fronten. Det har ikke været gjort særlig godt; men dog har man fået spredt dem - nogenlunde rigtigt.
Der har med EU været en betoning af logistikken - langtfra nok - set med både militære og civile briller. Det kræver naturligvis en større integration i Europa og EU.
Læg mærke til tyskerne under øvelserne: De har ingeniørmateriellet og reparationskompagni'erne: De ser efter, hvilke faciliteter, der er på stedet med værktøjer.
Transporten - hvad end der et tale om landevej eller jernbane - er et spørgsmål om køreplanlægning.
Et grundlæggende axiom i al jernbanetransport er, at køreplanen er hellig! Intet må antastes i køreplanen. Hvis man gør det, så bliver hele resten rent kaos.