Hvad kommer til at ske i den nærmere fremtid?

Go down

Hvad kommer til at ske i den nærmere fremtid?

Indlæg by Thomas on Tors sep 28, 2017 8:56 pm

Nogle spørgsmål er på mode i øjeblikket - som også hænger sammen - i hvert fald delvis:


  1. Kommer der krig mellem USA og Nordkorea?
  2. Vil råvarepriserne falde? Specielt energi?
  3. Vil renten stige?
  4. Vil Rusland angribe i desperation?


  1. Næppe.
    Jeg tror USA har så tilpas en håndfast trussel overfor Kina - og til dels Rusland.
    USA har formentlig truet Kina med at knuse guldprisen - og dermed ikke alene den kinesiske valutareserve (i sig selv slemt nok); men også den private opsparing.
    Kina har gennem nogen tid kaldt lån tilbage, som de har ydet lande som Venezuela og formentlig Nordkorea. Da indtjeningen i USD eller anden reel valuta er mere end tvivlsom for disse lande, så er den måde tilbagebetaling kan ske være i guld.
    Desuden betaler man tilsyneladende Rusland for olie-/gasleverancer med guld.
    Dermed har Kina intet ønske om, at guldprisen falder sammen.
    Kinas guldreserve er holdt op med at vokse - i modsætning til den russiske, hvor guld udgør en stadig større procentdel af valutareserven, så Rusland er ved at blive udstoppet med guld som valutareserve. Det er for Europa og USA næsten lige så godt som, at den egentlige valutareserve i USD eller EUR dermed falder.
    Guld er værdiløst, fordi selv et svagt forsøg på at realisere valutareserven vil forårsage et prisfald på guld, som så bliver totalt meningsløs som beholdning. Der skal næsten ingenting til! Vi så for et år eller to siden, at Venezuela søgte at sælge guld i en beskeden mængde (formentlig højest 50 tons, hvilket sammenlignet med USA's guldreserve på 8000 tons er en latterlig ringe mængde), men det medførte et fald i guldprisen til 1050 USD/oz.
    Der skete ikke mere end det, fordi Rusland formentlig intervenerede og købte op til støtte. Det passede som sådan Europa og USA ganske udmærket, fordi det stoppede endnu mere guld i Rusland.

    USA og Europa er temmelig ligeglade med guldprisen, fordi valutareserverne er baseret på USD og EUR, hvorved valueringen af guld i hvælvingerne er temmelig ligegyldig. Men på den anden side er guldprisen ganske hensigtsmæssig for USA og Europa, fordi det giver en ganske udmærket klemme på både Kina og Rusland: Det er nemt at få disse landes økonomiske system til at bryde sammen - hvis de skulle være så dumme ikke at opføre sig fornuftigt.

    Så der sker formentlig: Ingenting.


  2. Næppe på kort sigt.
    Det er f.eks. svært at forestille sig, at USA skulle have en interesse i billigere olie selvom USA nu er blevet netto energieksportør. Hvorfor nedsætte prisen, når man kan vinde markedsandele uden at sænke prisen. Markedsandelene vil komme fra forskellige lande, der ophører med at producere. Det er f.eks. svært at forestille sig, at Venezuela kan øge produktionen, fordi Venezuela har ikke mulighed for at foretage de løbende investeringer for at opretholde produktionen. Tilsvarende er det vanskeligt at forestille sig en overvældende lyst til at investere i lande som Libyen og Marocco, fordi investorerne p.gr.a. uroligheder med god grund vil tvivle på, at de får deres penge igen.

    På længere sigt er det nok uundgåeligt bla. fordi den industrialiserede verden vil fortsætte med at substituere væk fra olie med isolering og en bedre udnyttelse af olien.
    Men nok så betydende er, at kul bliver billigere. Tilsvarende ser vi i øjeblikket at naturgas bliver billigere fordi USA begynder at kunne udnytte den naturgas, som de ellers - p.gr.a. forekomsternes fjernhed har brændt af. Det ændrer sig ved, at nu har man fået bygget naturgasledninger til rimeligt civiliserede områder.
    På sigt vil også de urolige lande blive tvunget til at opføre sig nogenlunde ordentligt, hvorved indvindingerne kan blive vedligeholdt og eksporten kan forøges. Det er i dag sådan, at efterforskningsomkostningerne er kommet ned p.gr.a. bedre modeller for hvordan forekomsterne er - det er år siden, at amerikanske olieselskaber har boret et "tørt" hul.
    Med fracking er opfriskning af bestående oliekilder også blevet noget, der er forholdsvis billigt at foretage.

    På kort sigt sker der: Ikke noget.
    På længere sigt er der udsigt til jævnt faldende oliepriser; men ikke noget katastrofalt kollaps. Ruslands trusler om afbrydelse af leverancer vil ikke have nogen synderlig effekt, fordi der vil være kommet så mange alternative leverandører.
    Den måde at beskytte markedet, som gjorde, at Rusland kunne skrue prisen op er overstået.
    Kraftværker, der kører på kul vil også blive bygget, fordi et kulkraftværk har så stor en udnyttelsesgrad, som følge af, at kølingen er udmærket til at producere varme.
    Der er nok ikke nogen tvivl om, at man vil investere i en overkapacitet på kraftværker, så man hele tiden kan udnytte prisforskelle til sin fordel.


  3. Næppe.
    Så længe man kan sælge statsobligationer uden rente over pari, så vil investorerne gå efter sikre papirer - og der vil blive investeret udenom bankerne. Højere aktiekurser er næppe interessante, fordi det er mere et spørgsmål om, at investeringerne fortrækker fra aktier.


  4. Det kan ikke udelukkes; men er meget lidet sandsynligt.
    Rusland ved ganske udmærket, at anvendelse af atomvåben vil medføre gengældelse mod byer som Skt. Petersborg og Moskva, hvis man ikke vil gå efter Putin personligt.
    Det, der sker er, at man i Nato vil gøre det nemmere for USA at opfylde sine Nato-forpligtigelser.
    Det vil

    • dels gå på overtagelse af opgaver, som USA nok kan klare; men med meget store omkostninger. F.eks. sikringen af Nordatlanten. Hvis - og det lader det til sker - Canada, Danmark, Norge og Island går sammen om, at overvåge og forsvare Nordatlanten,
      så indsparer USA betydeligt med ressourcer i form af hangarskibe og lufttankere. Begge dele noget, der er langt mere brug for i Stillehavet.
    • dels i form af elementære basefaciliteter, så amerikanske familier ikke skal flytte til Europa og man kan klare sig med udstationeringer på nogle måneder.
    • dels med at lette transport og bevogtning - alene de to faktorer betyder noget, der minder om halvdelen af omkostningerne i personel. Evakuering af sårede er også en mulighed med velfungerende hospitalsvæsner. Det er ellers noget,
      der for alvor koster penge i Afghanistan og Iraq.
    • dels omstille sine væbnede styrker med henblik på større mobilitet. Her tænkes på,
      at gøre reserven meget mere mobil som i pansrede køretøjer på hjul, der kan være hurtigt fremme, når russerne skifter trykpunkt. Et andet eksempel vil være at lande som Danmark, Norge og Holland får F-35, som uden de store problemer kan forlægge uden omstændelig detailplanlægning. Her vil der også blive tale om Taifun.
    • Hvordan lufttransporten kommer til at se ud? Det er svært at sige; men det vil være noget som Danmark med beskedne omkostninger vil kunne løfte en større byrde i. Bare sådan noget som et par Challenger (evt.
      den civile "strukne" udgave vil gøre det muligt at bringe teknikerene frem samtidig med flyene.

Vi skal altså tage i betragtning: Rusland er slet, slet ikke Sovjetunionen.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 26442
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum