Rødekro forudsiger stigende renter

http://www.agrocura.dk/nyheder/artikel-i-effektivt-landbrug-rentestigning-paa-vej-men

Kortvarigt.
Som jeg forstår ham skal US være den drivende faktor.

Sidst jeg tjekkede sad Jens Scherning stadig i det sydlige Jylland og var ikke ved at få bygget en lystyacht i Eklipse klassen(mit private kriterie for om folk markeds effektivt kan forudsige renten).
Men stadigvæk.......

Hvis han får ret hvor meget burde 2 % ryge ned i med 4 % omkring kurs 100 ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://www.agrocura.dk/nyheder/artikel-i-effektivt-landbrug-rentestigning-paa-vej-men

Kortvarigt.
Som jeg forstår ham skal US være den drivende faktor.

Sidst jeg tjekkede sad Jens Scherning stadig i det sydlige Jylland og var ikke ved at få bygget en lystyacht i Eklipse klassen(mit private kriterie for om folk markeds effektivt kan forudsige renten).
Men stadigvæk.......

Hvis han får ret hvor meget burde 2 % ryge ned i med 4 %  omkring kurs 100 ?

Mvh
Cirb

Han er tvunget til at følge op på sin anden artikel  fra samme dag:

Han vurderer, at renten kan begynde at korrigere op allerede en uge eller 14 dage efter den pengeudpumpning, som alle forventer, at ECB vil lancere i dag.

Det, jeg tror, der er det afgørende er, at landbruget bliver refinansieret så en realistisk jordværdi bliver belåningsgrundlaget og hvad der ligger derudover bliver bankfinansieret. Derefter må bankerne så tage de smertelige tab.

Måden det gøres på er at suge likviditet ud af bankerne og i almindelighed ind på indskudsbeviser - man holder jo op med at udstede korte statsobligationer. Det med at tro på, at banker og kridter kan regulere sig selv - det er en saga blot.

Der ligger p.t. knap 200 mia. i indskudsbeviser og så ligger der vel ca. 100 mia. mere i korte papirer i USD med godt afkast fra valutafaldet.

USA spiller ind for så vidt, at USD har ageret ekspansionsbeholder for flugten ud af AUD, YEN og hvad man ellers kalder matadorpengene rundt omkring. Det har betydet en stigning i USD og at USA får den fulde fornøjelse af olieprisfaldet.

I forhold til EUR og RUB, så er USD komplet passiv.

Problemet kommer i det øjeblik, at investeringerne flyder tilbage igen til Australien, Sydafrika og Sydamerika. Det vil ske, når mineejerne og olieselskaberne får kikket på hvilke produktioner, der skal lukkes ned, så de kun kører med de mest rentable anlæg. Det kan godt tage op til et par år. Det kan så også gå hurtigere; men jeg tror det ikke, fordi industriproduktionen i Kina indrømmes nu at være skrumpet i januar. Dermed kender man ikke markedsstørrelsen for malme, olie o.lign.: Man véd kun, at det bliver mindre. Venezuela lukker ned som land - helt - f.eks.

Den tilbagestrømning er svær at forudsige omfanget af - og ikke mindst hastigheden. Tilbagestrømningen vil betyde en lavere USD, som evt. skal reguleres med en rentestigning. En knust guldpris kan også bruges til justering for at få likviditet dels over i USD, dels fjernet - helt!

Alle de fine makroteoretiske modeller kan I glemme ALT om: Det er rent finansielt og har dermed tidshorisonter på måneder og ikke år, som makroteori forudsætter.

Bare sådan en ting som olieprisen er vildt uforudsigelig: Den har i januar ligget på 45-48 USD/brl. tilsyneladende under meget lille handel. Vi mangler endnu at se hvilke kilder, der skal lukkes ned p.gr.a. manglende rentabilitet. Spørgsmålet er om stabiliseringen skyldes et reelt mindre udbud eller at man forsøger at sælge ind i et marked, hvor behovet rent faktisk er dækket frem til sommer.
I øjeblikket aner man: Ingenting!

Boligrenten tror jeg ikke man skal se en reel ændring på: Den vil afhænge af, hvad bankerne kan låne penge til til at købe eget flexlort. Man går rimelig klart på at klemme bankerne på likviditeten, så de får omlagt udlånet og dermed reducerer behovet for likviditet. Det er svært, for bankerne er jo godt klar over, at vi taler om at pille de gode udlån fra dem og efterlade dem med alle tabene.

Et rimelig støt tilbageløb af investeringen vil betyde et fald i USD. Nu skal man lige have f.eks. Brasilien, Argentina, Sydafrika, Australien til at loppe prisen på fødevarer op - altså målt i deres valuta. Så kommer et fald i USD, hvorefter priserne på fødevarer kan stige i USD og prisen på mineraler kan holdes for nedadrettet tryk. Olieprisen kommer ikke op igen - spørgsmålet er om man vil lade yderligere prisfald komme som konsekvens af den faldende USD.

klogeaage 35 skrev:

Cirb skrev:http://www.agrocura.dk/nyheder/artikel-i-effektivt-landbrug-rentestigning-paa-vej-men

Kortvarigt.
Som jeg forstår ham skal US være den drivende faktor.

Sidst jeg tjekkede sad Jens Scherning stadig i det sydlige Jylland og var ikke ved at få bygget en lystyacht i Eklipse klassen(mit private kriterie for om folk markeds effektivt kan forudsige renten).
Men stadigvæk.......

Hvis han får ret hvor meget burde 2 % ryge ned i med 4 %  omkring kurs 100 ?

Mvh
Cirb

Han er tvunget til at følge op på sin anden artikel  fra samme dag:

Han vurderer, at renten kan begynde at korrigere op allerede en uge eller 14 dage efter den pengeudpumpning, som alle forventer, at ECB vil lancere i dag.

Tak for link.
Fin artikel.

Mvh
Cirb

klogeaage 35 skrev:

Cirb skrev:http://www.agrocura.dk/nyheder/artikel-i-effektivt-landbrug-rentestigning-paa-vej-men

Kortvarigt.
Som jeg forstår ham skal US være den drivende faktor.

Sidst jeg tjekkede sad Jens Scherning stadig i det sydlige Jylland og var ikke ved at få bygget en lystyacht i Eklipse klassen(mit private kriterie for om folk markeds effektivt kan forudsige renten).
Men stadigvæk.......

Hvis han får ret hvor meget burde 2 % ryge ned i med 4 %  omkring kurs 100 ?

Mvh
Cirb

Han er tvunget til at følge op på sin anden artikel  fra samme dag:

Han vurderer, at renten kan begynde at korrigere op allerede en uge eller 14 dage efter den pengeudpumpning, som alle forventer, at ECB vil lancere i dag.

Det er faktisk en udmærket artikel.

Hvad angår landbruget er jeg enig. Her vil bankerne blive nødt til at tage tabene - og i det omfang de har skubbet tab over på realkreditten vil de blive tvunget til at pille det op igen: Der er nemlig på landbrugsområdet et andet vurderingsgrundlag for jordværdier og bedrifter med hektar vurderingen.

Det næste er, at Rødekro overser, at man agter at gentage nummeret på infrastrukturområdet: Nemlig med pengeudpumpningen at holde investeringerne i infrastruktur væk fra bankerne. Det er det, der er tanken. Og det vil lykkes i meget vidt omfang.

Der vil komme deflation, fordi lønstigningerne vil blive i reallønnen. Boligejerne vil få lov til at blive hængende - om de har et år mere eller mindre som insolvente - ikke noget problem.

Han fik ikke ret med renten i første skud ,lad os se om det bliver bedre i 2017:  



Renten USA
USA hæver renten d. 14. dec. med 0,25 %. Fed vil gerne have renten lidt mere op, således de får flere patroner at skyde med, hvis en ny lavkonjunktur ser dagens lys. Vi kan altid diskutere om det er en fejl at hæve renten, idet deres økonomi ikke er stærk nok til at absorberer højere renter. En ny lavkonjunktur er formentligt ikke muligt i år 2017, da deres økonomiske nøgletal er nogenlunde. De amerikanske ledende indikatorer er faldende ud fra vores cykliske model. De ledende indikatorer vil formentligt gå under ligevægt tidligst i anden halvår 2017 og således forecaste en recession i år 2018 eller 2019. USAs midlertidige stigende renter kan trække vores de lange renter lidt op i år 2017. USA vil i næsten lavkonjunktur skulle sætte renterne markant ned igen.

Renten Europa
Vi er mere udfordret i Europa med en anderledes negativ befolkningsudvikling de næste mange, mange år. ECB når formentligt ikke at hæve styringsrenten i denne ”højkonjunktur”. På ECBs næste rentemøde er der en vis sandsynlighed for, at de forlænger deres opkøbsgrogram som officielt slutter marts til 2017 til ca. sept. 2017. Derfor er der ingen risiko for rentestigninger i de korte løbetidsobligationer dvs. behold bare variable renter. Som skrevet ovenfor, så kan de lange rente stige lidt i år 2017 - det er bare en midlertidigt korrektion op, hvor næste lavkonjunktur igen trækker de lange renter ned. I forhold til befolkningsudviklingen, som stort set vil være en kopi af den japanske bare 20-25 år forskudt, kan vi diskutere, om Europa også får en kopi af deflation som Japan. Hvis det bliver tilfældet, så får renterne yderst svært ved at stige meget på lang sigt.

Aktiemarkedet
Aktierne har ligget sidelæns i ca. 2 år, endda for nogle aktieindekser 3 år. Det er den anden længste optur i historisk perspektiv uden en 20-25 % korrektion ned. Derfor skal vi være forsigtig på aktiemarkedet. Det kan sagtens være, at vi skal et spadestik højere før en større korrektion ned viser sig. Når de ledende indikatorer kommer under ligevægt på den cykliske model, så er det sikkert, at aktierne skal ned. En stor konjunkturøkonom, Victor Zarnowitz havde en mere simpel tilgang, men med god sandsynlighed, nemlig at de amerikanske ledende indikatorer skulle falde tre måneder i træk. Det er endnu ikke tilfældet. Men hold øje med det, for når det på et tidspunkt igen er opfyldt, så lister økonomien sig mod en recession og dermed skal aktierne gennem en større rutsjetur.

Råvaremarkedet
Råvarerne er faldet markant siden år 2011 for den dels vedkommende og resten er kommet efter i år 2014. Det ligner nu en mere fast bund for en periode. Jeg ser en større korrektion op i råvarerne de næste 1-2 år, inden næste recession igen slår det ned. Det vil være med til at løfte inflationen en smule midlertidigt og derved kan den lange rente korrigerer opad.

Ejendomsmarkedet
De store byer i DK og resten af de europæiske store byer oplever større prisstigninger. Det minder igen om en boble i de store byer, idet der på lang sigt skal være sammenhæng mellem den reale lønudvikling og ejendomsmarkedet. Det er den frie likviditet fra centralbankerne og lave rente, der igen skubber til en ejendomsboble. Afkast på ejendomsinvesteringer ligger mellem 1-4 % i f.eks. København og det viser tydeligt udfordringen. Jordpriserne har ligget sidelæns siden finanskrisen og pt. andrager den 150.000 kr./ha. for ejendomme over 15 ha. Der er en vis sandsynlighed, at prisen skal runde de 120.000 kr./ha. i næste recession, hvorefter vi igen vil opleve almindelige stigninger. Landbruget er kendetegnet ved mange nødlidende ejendomme og har endnu ikke taget tabet siden finanskrisen, modsat erhvervslivet og ejendomsmarkedet.


Rødekro

klogeaage 35 skrev:Han fik....


Rødekro

Nu kræver det ikke det store at forudsige højere rente i den foreliggende situation - om ikke andet, så ud fra den betragtning, at den ikke kan blive ret meget lavere.

Hovedproblemet er, at USD er ved at være deroppe, hvor den skal være i forhold til resten af verden - eller rettere Europa!

Det, der skal til er at hele resten af verden skal devaluere overfor USD.

FED skal også stryge en honnet lille gevinst på at den udestående obligationsmasse falder i kurs, så den kan købes billigt tilbage og erstattes med højere forrentede papirer. Renten som sådan vil ikke stige, fordi kursen på amerikanske statsobligationer vil stige - den udestående gæld vil jo i alt væsentligt skulle reinvesteres og det vil være i amerikanske statsobligationer, hvorfor kursen kommer over pari - dvs. det gør den ikke, fordi det bliver valutakursen, der kommer til at give sig. Gode penge fortrænger dårlige.
De dårlige valutaer forsvinder simpelt hen: Hvem har lyst til Venezuelanske Bolivar???? Russiske rubler? Kinesiske RMB? Nej, vel? Svenske kroner????

Euro er siden 2014 de facto devalueret overfor USD med 25%

Mere lokalt kommer Sverrig til at hæfte for Nordeas nødlidende engagementer i Danmark - det bliver dyrt for svenskerne! Indtil videre "nøjes" de med at betale en milliard om året i "husleje" i Nationalbanken. Det vil stige, hvis der nu kommer en renteforhøjelse i USA, fordi så vil obligationerne i valutareserven få en højere rente. Det er jo USD det hele! Obligationerne udløber og erstattes af køb af obligationer med højere rente.