Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Store investorer frygter børstørke

Go down

Store investorer frygter børstørke Empty Store investorer frygter børstørke

Indlæg af Thomas Tirs Nov 25, 2014 7:55 am

efter OW-kollaps.


Det tror jeg er en meget reel mulighed - nemlig at fondsbørsen simpelt hen dør p.gr.a. manglende tillid.

En ting er, at børskursen som den ser ud nu er resultatet af nogle ludomaner, der agerer satans kloge. Det er ikke unormalt at seriøse investorer handler udenom børsen til en kurs, der kun har den svagest tænkelige forbindelse med børskursen: Det er meget almindeligt at en aktie går illikvid. Dvs. Køber og sælger kan ikke blive enige om en pris.

Det er jo f.eks. urealistisk, at Danske Bank overhovedet har en børskurs! Vi ser jo, hvordan Danske Bank har pumpet f.eks. realkreditobligationer - hvis man kan anvende det udtryk om flexlort: Den eneste køber af papirerne er Danske Bank! Evt. gennem stråmænd, som investeringsbanker og kapitalfonde.


På den korte bane er der lagt en vis distance mellem en række investorer og visse investeringsbanker. Historikken viser dog også, at aktiemarkedet generelt husker dårligt, så når der er gået en vis periode, glemmer det, hvad der skete

Vi står faktisk i den situation, at det at være investeringsbank er et brødløst erhverv: Man kan have masser af aktier i porteføljen mhp. salg.
Der er bare det ved det, at dels stoler investorerne ikke på prospektet og endnu mindre på regnskaberne, dels tvivler jeg på, at Nordea igen kan børsintroducere en aktie - overhovedet - velbegrundet bundløs mistillid til Nordea og Danske Bank for den sags skyld: Man har erfaring for, at de lyver!
Jeg tror f.eks. ikke at hverken PFA eller ATP nogen sinde vil røre ved aktier, hvor Danske Bank og/eller Nordea er rodet ind på nogen måde. At de pensionskasser skulle hoppe på limpinden for tredje gang - det må vist kaldes optimisme.

Der vil ikke være mistillid til Danske Bank og Nordea i investorkredse - det hedder mistro! Det vil så i sig selv unddrage Fondsbørsen betydelig med investorinteresse.
Om Danske Bank bliver dømt eller ej i kursmanipulationssagerne er sådan set underordnet, hvis investorerne ikke kunne drømme om at købe deres aktier, som de har rørt ved - eller obligationer for den sags skyld.
Det er den situation, som Lars Rohde, da han var direktør for ATP advarede på det mest indtrængende imod overfor Ane Arnth Jensen fra Realkreditrådet: Nemlig at realkreditobligationen bliver ødelagt som investeringspapir.

Den situation mere end læner man sig op ad!

Efter det nu er kommet frem, at ikke alene manipulerer Danske Bank groft; men der sælges for praktisk formål ikke flexlort til andre end udsteder. Det er sedlen i kassen: "Jeg skylder mig....."

Det er så én ting: Det andet er, at gode aktier forsvinder. Vi kan se hvordan APM køber op af egne aktier til diverse fonde som de har. Det gør så, at den cirkulerende aktiemængde bliver det mindre.
Det er så alvorligt, fordi der er i forvejen alt for mange penge til alt for få papirer.
Lad så være med, at papirerne ikke giver udbyttebetaling; men hvis det samtidig er sådan, at man ikke kan slippe af med sine aktier i det man som investor ønsker at gå ud af en investering - ja, så holder tingene jo op af sig selv.

I dette tilfælde tror jeg ikke et hak på "erfaringen" - jeg tror mere på, at seriøse investorer lægger vægt på egne erfaringer - og de siger, at man skal investere i alt andet end det, der er noteret på børsen - med mindre man har så betydelig en post, at man har hånd i hanke med tingene gennem en bestyrelsespost.
Det vil helt sikkert betyde, at børsen ikke er en fremkommelig vej for mindre virksomheder til at rejse kapital. Der er ikke nogen af de store investorer, der gider ofre den tid som skal til for at sætte sig ind i papiret gennem et bestyrelsesarbejde.

Det er igen den situation, som Lars Rohde på det mest indtrængende har advaret imod. Hvis ikke tilliden til realkreditobligationen er til stede, så vil den ikke være likvid. At det bringer hovedbankerne i - formentlig - fatale problemer, det er så sin sag.

Det mere væsentlige er, at da der for praktiske formål ikke er nogen danske statsobligationer (ikke i forhold til den kapital, der skal anbringes), så fungerer realkreditobligationerne som den overvejende del af pengemængden.
Er det således, at investorerne ikke vil røre ved realkreditter - og her tror jeg, det er rigeligt, at de ikke vil høre om flexlort - så må man som investor søge andre græsgange - og det bliver så i udlandet.

Sker det, så vil der - efter omstændighederne - ikke kunne holdes en valutareserve, der kan håndtere at f.eks. alle pensionsudbetalinger sker efter investor har solgt et passende antal amerikanske statsobligationer - og har fået dem vekslet til DKK.
Det gør, at fastkurspolitikken ikke kan fastholdes. Det får så være; men kronen vil næppe kunne eksistere fortsat. Man vil blive nødt til at indføre valutacentraler igen - gøre kronen inkonvertibel. På samme måde som rabatmærker fra Brugsen er penge i det omfang, man kan købe noget for dem.

Det er faktisk dér, vi er ved at være!

Så kan Tulletåben råbe og vræle lige så højt han vil; men så er den danske krone død, man vil alligevel til enhver handel af bare noget omfang skulle bruge Euro. Det bliver ligesom valutaerne under den kolde krig, hvor sortimentet, man kunne købe for f.eks. Østmark er stærkt begrænset og man havde dollarbutikker, hvor man kunne købe; men kun mod hård valuta.

Det er så ikke fordi man ikke kan skaffe denne hårde valuta, fordi Danmark har et rimelig solidt handelsoverskud. Men kronen er blevet irrelevant p.gr.a. pengemangel.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34039
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum